Bruger du al for meget energi på, at kommunikere og formidle det, der umiddelbart skulle være ligetil, og så ender du alligevel med at blive misforstået? Det kan være du har svært ved at opbygge og opretholde nye og solide relationer, fordi du føler det kræver for meget af dig. Du skal hele tiden vejre stemningerne blandt kollegaerne, ikke fordi du vil, men fordi det er vanskeligt for dig at forstå og tolke andres følelser.

Føler du din generelle præstation på arbejdet er dårligt, fordi du føler dine vilkår er urealistiske? Eller er du tidsoptimisten der sjældent når i mål? Er du impulsiv og slukker ildebrande hele dagen?

Hvordan har du det? Det kan være du slet ikke ved, hvordan du har det?

Er det eneste du ser, når du kigger rundt på arbejdspladsen, en flok kronisk sultne sabeltigre, der blot venter på at kunne tage en bid af dig? Sabeltigeren ser frygtindgydende ud, men forskere fandt ud af at det faktisk var et forholdsvist fredeligt dyr. Så kan det være, at det du ser er deres forsvarsmekanismer, eller din indre dommer? (I store træk er det eneste du i virkeligheden ser, hvor meget i ligner hinanden).

sabretooth@office

Lige nu kan det godt være at du føler, det er dit personale, chefen, manden, konen, børnene eller naboerne der forårsager al din lidelse. Men de kan kun forårsage lidelse hvis du ikke har fået fred med dine skyggesider, eller slukket/healet/bearbejdet/neutraliseret dine triggere. Dine skyggesider, er alle de ting du ikke kan lide ved dig selv og andre har den frækhed at komme og være et spejl for dig.

Triggerne er alle de ubehagelige hændelser, der er parkeret eller mentalt lagret i din underbevidsthed igennem livet. Når du møder noget der minder om en tidligere traumatisk oplevelse genaktiveres din kamp/flugt tilstand. Når du er i konstant alarmberedskab kan du ikke planlægge, høre, se, føle, forstå, du enten fryser, stikker af eller går til angreb. Triggere kan opstå på mange måder, en duft, en lyd, en situation, og hvis du oplever sådanne situationer vil jeg anbefale, at du får dem bearbejdet, så du kan gøre dig selv tryg igen.

Mange der har været udsat for en problematisk kollega eller chef, vælger at skifte job. Hvilket umiddelbart kan være en god løsning, men det er en flugt. Mange fortæller også sig selv, at de har taget et frit valgt, men det kan jo diskuteres, for hvis der ikke havde været en kollega eller chef der udløste problemet, var man nok blevet i jobbet. Yderligere kunne denne person være en trigger fra en gammel oplevelse i skolen eller familien. Aben flytter med. Og vælger man at bearbejde triggeren, så flytter aben hjem. Et mønster brydes.

trygikontoret

Vidste du godt, at jo bedre du kender dig selv og dine følelser, des lettere er det for dig at kommunikere med andre.

Jo, Jo, den er god nok. Når du kender dig selv og dine måder at agere og reagere på, vil du være mere bevidst og til stede i dit private/arbejdsmiljø. Du skal ikke længere holde øje med de farlige sabeltigre, der venter på en godbid.

Der er nemlig ro på følelserne, og denne ro giver tryghed. Når du føler dig tryg, er der slukket for kamp/flugt programmet. Fordi du ikke bliver overrasket af dig selv. Af dine reaktioner på en uforudset hændelse.

Alle sabeltigrene har fundet andre jagtmarker. Du er ikke længere et stykke jaget vildt. Illusionen eksisterer ikke længere.

Så hvilken vej skal du gå derude på de trafikerede jagtmarker? Jeg vil foreslå du starter med anerkendelse. Anerkende at noget ikke er optimalt, (hvis du kan genkende ovenstående). Anerkendelsen fortæller dig, at du har brug for at gøre noget nyt, noget andet. Derefter går du mod accept. At acceptere du er hvor du er, uden fordømmelse. Respekter dig selv for den du er. Det er med selvaccept og selvrespekt du kan forandre dit liv. Der findes heldigvis ikke sabeltigre længere, dem behøver vi ikke frygte, (men det ved den gamle hjerne ikke, derfor skal vi hjælpe den engang imellem).

Forstå dine følelser og hvorfor du gør som du gør. Forstå at det kan ændres, hvis du ønsker det. Hvis du tester din emotionelle intelligens kan du opdage, hvor der ikke er balance og hvor du måske saboterer dig selv. Du får enkle redskaber og teknikker til, at skabe balance og højne din emotionelle intelligens.

Det eneste der findes derude, er mennesker lige som dig. Mennesker med drømme, følelser, mål, udfordringer. De ånder ind og de ånder ud, lige som dig. Ja, de er lavet af det samme stof som dig. Øv dig i at se det, når du kigger på verden og menneskene i den.

En EQi-2.0 test kan vise dig, hvor du kan genskabe balance i dit liv, i dine relationer, i relationen til dig selv, din stress håndtering, gennemslagskraft og videre.

En EQ-i 2.0 vurdering hjælper dig med at belyse områder hvor du kan skabe mere balance i din emotionelle intelligens. Ja, den giver dig også vejledning i hvad du kan gøre og hvordan du kan gøre det.

Med en EQ-i 2.0 coach samtale gennemgår vi vurderingen, og sætter realistiske mål for din personlige og professionelle opgradering.

Vil du vide mere om hvad EQ-i 2.0 kan gøre for dig og din virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig.

error: Content is protected !!
Subscribe To Our Newsletter

Subscribe To Our Newsletter

Join our mailing list to receive the latest news and updates from our team.

You have Successfully Subscribed!